Boliger-koebenhavn.dk

Find boliger til leje eller til salg.

Dette søgeresultat er ikke længere aktivt

Lejlighed til leje i 2820 Gentofte

Beskrivelse


Ejendommen Ericaparken er opført i 1961 og består af 83 boliger. Til ejendommen hører en fin gårdhave med mindre lejeplads samt et stort grønt areal bag ved ejendommen hvor der endvidere er mulighed for ophold og grill. Ejendommen har et mindre antal garager og carporte samt vaskeri i kælderen og der er yderligere mulighed for gratis parkering tæt ved ejendommen.

Ejendommen ligger i et roligt område omkredset af grøn bevoksning og grønne områder samt lavt lejlighedsbyggeri, rækkehuse og parcelhuse. Et roligt miljø med begrænset biltrafik, dog tæt på togbanen. Ericaparken ligger i 15 minutters gåafstand fra Vangede station og i kort afstand fra Søborg Hovedgade med gode muligheder for indkøb i supermarkeder og mindre speciel og delikatessebutikker. Depotrum i kælderen.

Lejligheden indeholder: Entré/fordelingsgang med adgang til mindre depotrum. Skønt lyst køkken med alle hårde hvidevarer inkl. opvaskemaskine. Fra køkkenet er der videre adgang til spisestuen og sidst lejlighedens stue med fransk altan. Tre dejlige værelser med garderobeskabe og et med udgang til lejlighedens store altan med udsigt til ejendommens hyggelige gård. Flot nyt badeværelse med bruseniche. Gæstetoilet med vaskesøjle.

Da lejligheden fortsat er under renovering, har vi anvendt henvisningsbilleder fra en lignende lejlighed i ejendommen.

Indflytning: 1. juni 2024